Fremstilling af prototyper i letmetal
Vi anvender mange forskellige metoder til fremstilling af prototyper og emner i letmetal - alt efter dine krav og ønsker.
Hvis vi ikke kan fremstille din prototype med en af de kendte metoder, indgår vi gerne i et samarbejde om udvikling af en ny metode, således at du kan få en prototype, der opfylder dine krav til kvalitet og leveringstid.
Vi fremstiller prototyper ved følgende processer:
TempoForm (Investment Casting)
TempoForm processen er perfekt til den ekstremt hurtige fremstilling af metal emner i aluminium, magnesium og zink. Da der stort set er design frihed, er TempoForm processen optimal til emner, der er komplicerede eller umulige at støbe med traditionelle støbe metoder. Det betyder, at denne metode kan sammenlignes med Rapid Prototyping.
Leveringstid: 1-2 uger.
TempoCast (Gipsstøbning)
Med en specialudviklet gipsstøbningsproces kan vi producere funktionelle prototyper i aluminium, zink og magnesium, som kan sammenlignes med trykstøbte emner. Designspecifikationerne kan sammenlignes med specifikationerne for trykstøbning, og vi kan støbe emner med en vægtykkelse ned til 1 mm i lokalområder.
Leveringstid fra 8 dage.
Trykstøbning
Med trykstøbning fremstiller vi funktionelle prototyper i aluminium, magnesium og zink i specielle værktøjer konstrueret til produktion af prototyper. Prototyperne har egenskaber, der er helt de samme som hos det seriefremstillede emne, og de kan bruges direkte i den endelige konstruktion, til crashtests m.m. Designspecifikationerne er de samme som ved traditionel trykstøbning, og vi kan støbe emner med en vægtykkelse ned til 1 mm. Metoden giver dig mulighed for hurtigt og billigt at få justeret dit værktøj.
Leveringstider fra 4 - 8 uger.
Hvordan kommer jeg videre?
Udfyld vores online bestillingsformular og få tilsendt et tilbud fra os.
Har du behov for hjælp til at komme videre med udviklingen af dit produkt, kan Temponik også hjælpe dig. Læs mere om hvad vi kan tilbyde her eller kontakt os.