Investeringer giver succes og bedre trivsel
”I dag har vi rigtig travlt – på den gode måde. Det giver os lyst til at gøre en ekstra indsats for at få ordrene ud til tiden” fortalte tillidskvinde og operatør Lene Olesen, Temponik, da hun forleden blev interviewet om hendes syn på automatisering af Temponik.
Siden brødrene Nors købte Temponik i 2009 er virksomheden gået fra at være et gammeldags støberi til en moderne produktionsvirksomhed med kunden i centrum. Vi har spurgt Lene Olesen, der er operatør og tillidskvinde på Temponik, om hvordan det er at være en del af denne udvikling.
Lene fortæller: ”Jeg har arbejdet på Temponik i 11 år. Da jeg startede i 2003, var vi ca. 50 i produktionen, men ordremængden var meget svingende, og virksomheden havde svært ved at tjene penge. I dag er vi ca. 20 medarbejdere i produktionen, og vi producerer langt mere end den gang.
”Siden 2009 er der sket rigtig meget på Temponik”, fortæller Lene Olesen. ”I starten havde vi det meget svært med, at der blev stillet spørgsmål til den måde, som vi gjorde tingene på i produktionen. Vi var ikke vant til at ledelsen blandede sig i vores arbejde, men det gør Morten og Tommy Nors i høj grad. I dag kan vi jo godt se, at de gode ideer og ændringer i arbejdsgangen var nødvendig for at rede virksomheden.”
Ændringer i arbejdsgangen har også betydet, at den enkelte medarbejder oplæres så de kan udfører flere jobfunktioner. ”Det har givet en meget større arbejdsglæde at få en større forståelse for hele produktionsprocessen. Personligt er jeg meget glad for den variation, det giver i hverdagen ” fortæller Lene Olesen.
Ud over at arbejdsgangene er blevet ændret, er der også gjort meget for at forbedre trivslen på arbejdspladsen. I dag er rengøringen og udsugningen kraftigt forbedret. Mange små og mørke rum er revet ned, og lokalerne er blevet store og lyse. Desuden er kantine og kontor renoveret.
”Før var jeg tung i hovedet, når jeg gik hjem. Det er jeg ikke i dag. Støjen undgår vi nok ikke, men her er høreværn med radio en god løsning, som er til at leve med. ” fortæller Lene med et smil.
I de seneste år er produktionen blevet automatiseret bl.a. med trykstøbning og flere CNC maskiner og i produktionshallen er gjort plads til et nyt 5 aksede bearbejdningscenter. Jeg spurte Lene hvordan hun ser automatiseringen? ”Absolut positivt” smiler Lene.” Vi skal opfylde kundernes krav om at levere kvalitetsemner så hurtigt så muligt, og her er maskinerne en god hjælp. Det nye bearbejdningscenter kan bearbejde mange og forskellige emner hele døgnet rundt.”
”I dag har vi rigtig travlt – på den gode måde, med mange ordre og et voksende antal kunder. Det giver os lyst til at give den en ekstra skalle for at få tingene ud til tiden. Vi får hele tiden større ansvar for vores arbejde, og det gør det ekstra sjovt. Og så betyder det mindre, om vi skal blive en time ekstra for at få ordren ud at døren til tiden.” slutter Lene Olesen.